Unikt miljø

Når du tager på 3D College bor du på Campus Djursland, der ligger i Grenaa, Djurslands største og vigtigste uddannelsesby. Grenaa er en mellemstor provinsby, med gode tog- og busforbindelser til Aarhus.

Der bor omkring 300 elever på Campus Djursland og de kommer fra forskellige ungdomsuddannelser i Viden Djurs.

Det skaber et helt specielt studiemiljø med mange sociale arrangementer for alle på campus. Der bliver holdt fredagsbarer og fester, som alle kan deltage i.

Det sociale er meget vigtigt, så vi har et godt miljø at færdes i.

Kost og logi

På campus får du fuld kost og logi med i prisen. Det er tre hovedmåltider og eftermiddagskaffe hver dag. Du bor på et lille hyggeligt dobbeltværelse og din værelseskammerat bliver en fra din egen uddannelse.

Når du bor på Campus Djursland er du tæt på skov og strand, og du bor lige ved siden af idrætscentret, svømmehallen og fitnesscentret.

Centrum er også kun en kort cykeltur væk, så med mange faciliteter i nærheden og et godt socialt miljø er der ingen undskyldning for at kede sig på Campus Djursland.

Hvad koster det?

Prisen for at bo og gå på 3D College er 4.800.- om måneden, der dækker fuld kost, logi, studietur, ekstra kurser og supervision.

Ved optagelse indbetales et optagelsesgebyr på 5.000.-

På gymnasiet kan du vælge en reduceret pakke kun med delt kollegieværelse med fuld forbrug fra 2.500.- Se pakkeløsningerne på 3D College Gymnasiet her: Gymnasiepakker

 

Læs mere om Campus Djursland